HISTORIEN M.M.

Bofællesskabet Bakkevej startede op i august 1999 med hjælp fra fondsmidler.  Vores ambitionen er stadig den samme. Vi vil tilbyde og videreudvikle de mest optimale rammer til voksne med autisme.

I de  25 år Bakkevej har eksisteret har vi opbygget mange gode traditioner.  Der bliver typisk afholdt 2 ferieture om året; nemlig en vinterferie og en sommerferie. Derudover har der ofte været interesse for yderlige kortere ferieture. På Bakkevej bliver der afholdt vennefest i maj måned og arrangeret en julesammenkomst med pårørende i december. Beslutninger om arrangementer bliver altid aftalt på beboermøder.
Alle beboere på Bakkevej har et beskæftigelsestilbud. Det sker i henhold til § 103 og 104 i Serviceloven. Vi har fokus på at optimere beboerens oplevelse af sammenhæng og helhed i hverdagen. Derfor har vi et tæt samarbejde med beboerens beskæftigelsestilbud.